Om os

SISSEL EDELBO er stiftet i 2004 af veninderne Jeanne Sissel Thomsen og Christina Edelbo Petersen

Bag fashion brandet SISSEL EDELBO, står to kvinder, der siden 2004 har arbejdet målrettet med at kombinere bæredygtighed med prints, klædelige silhuetter og en boheme livsstil. SISSEL EDELBO er stiftet af veninderne Jeanne Sissel Thomsen og Christina Edelbo Petersen, med visionen om at skabe et modebrand bygget på rene, bæredygtige værdier og med en forkærlighed for feminine og farverige prints.

SISSEL EDELBO ønsker at source de fineste vintage-materialer fra Indien, og omdanne dem til garderobefavoritter til kvinder, der lige som os, ønsker at have en unik og ansvarlig stil. Kernen i SISSEL EDELBO er upcycling af smukke vintage sarier, som i generationer er blevet båret af indiske kvinder. De farverige, genanvendte sarier udvælges nøje, inden de efterfølgende re-designes til klædelige styles med en lækker boho vibe.

SISSEL EDELBO udvikler årligt fem ready-to-wear kollektioner, en living kollektion samt vores højtelskede julekollektion.

Alle SISSEL EDELBO styles har deres egen unikke historie og bærer tydeligt præg af både den indiske kultur og moderne, nordiske silhuetter mixet med en enkel, bohemian vibe. En perfekt SISSEL EDELBO style har for os et legende udtryk og er komfortabel at bære. Vi designer kollektioner, hvor du kan forelske dig i lige netop dét one-of-a-kind item, der passer til dig og din stil.

Vi sætter en stor ære i at give sarier nyt liv, og gør vores ypperste i udvælgelsesprocessen for at skaffe de fineste sarier i henhold til farver, prints og kvalitet. Alle stofferne er nøje håndplukkede og udvalgt af de to stiftere, hvilket giver SISSEL EDELBO styles et helt magisk udtryk, der er genkendeligt, trods hver style er unik.

Vi skaber mode til kvinder, som ønsker en farverig og unik garderobe, og som ligeledes ønsker at handle med omtanke for miljøet og Moder Jord.

Vi har kommittet os til at finde de allersmukkeste vintage-materialer i Indien, og omdanne dem til drømmende styles, der vil holde sæson efter sæson, og hvor vi sætter bæredygtige løsninger og kvalitet over profit og efterspørgsel.

Vores historie

Gennem upcycling af vintage sarier bringer vi nyt liv til de traditionsbundne klæder, og samtidig sikrer vi, at historien i dem lever videre - The Story Continues.

I generationer efter generationer har indiske kvinder iklædt sig smukke og farverige sarier. Hver enkel sari fortæller en historie om den indiske kulturarv, og ikke mindst de kvinder, som har båret dem som traditionel beklædning til hverdag og fest. Gennem upcycling af vintage sarier giver vi nyt liv til de traditionsbundne klæder, og samtidig sikrer vi at historien i dem lever videre - The Story Continues.

Cirkularitet er en naturlig del af vores DNA, som vi ønsker at udbrede, så vi som brand, i fællesskab med dig som kvinde og forbruger, kan sikre vores planets fremtid - Der er nemlig ingen Planet B.

Vi opkøber genanvendte sarier via lokale opkøbere, der rejser fra by til by, landsby til landsby og fra hjem til hjem, og køber kvinderes sarier direkte fra deres klædeskab. De brugte sarier kan kvinderne omsætte til penge eller bytte sig til husholdningsredskaber. Vi elsker at kunne bidrage til, at kvinderne kan omsætte deres brugte klæder, til noget der giver dem værdi, for derefter at kunne upcycle materialerne til nye styles – med historie.

Q & A

Hvor produceres SISSEL EDELBOs tøj?

Alle vores produkter produceres i Indien hos en god håndfuld forskellige leverandører. Vi rejser typisk til Indien 3-4 gange årligt, hvor vi besøger både sarileverandører og fabrikker, for at pleje vores gode relationer til vores mange samarbejdspartnere, og ikke mindst for at sikre medarbejdernes trivsel. Vi ønsker at have en positiv indflydelse på de mennesker, der bidrager til vores produktion. SISSEL EDELBO arbejder ud fra devisen om, at alle i vores værdikæde skal behandles værdigt og med respekt. En af vores leverandører har vi samarbejdet med siden 2006, og vi har et meget familiært forhold. I takt med at vi er vækstet, har vi indledt samarbejde med flere leverandører for at kunne følge med efterspørgslen samt for at kunne forbedre kvaliteten og udvide vores netværk af sari-leverandører.

Hvad er en sari?

En sari er en traditionel, indisk beklædningsgenstand, som svøbes og bindes om kroppen. En sari måler typisk mellem fem og syv meter i længden og er cirka en til halvanden meter bred. Sarierne findes i utallige, detaljerede prints og kvaliteter. En sari er et symbol på kvindelighed, elegance og skønhed. Tre værdier som vi, i SISSEL EDELBO, ønsker at bringe med videre i vores designs til den næste kvinde, der skal bære stoffets historie.

Hvad betyder upcycling?

Upcycling betyder at arbejde cirkulært ved at anvende noget allerede eksisterende til at skabe nye produkter af højere værdi. Vi re-designer og genanvender indiske sarier og producerer derved mere miljøvenligt end ved konventionel tøjproduktion, da vi ikke bruger ressourcer på at producere nye materialer. Vi upcycler noget allerede brugt og giver smukke sarier et nyt liv.

Hvilke materialer er SISSEL EDELBOs styles lavet af?

I og med at størstedelen af vores produkter er lavet af genanvendte sarier, som er opkøbt brugte og dermed er allerede eksisterende tekstiler, kan vi desværre ikke oplyse om materialesammensætningen heri. Sarierne kan variere en hel del i kvalitet og vævning. Vi indsamler flere hundrede-tusinde sarier årligt, og udvælger de prints og kvaliteter, vi føler lever op til vores smags- og kvalitetskrav. Vi håndplukker selv alle sarier for at sikre, at det er tekstiler, som vi kan stå inde for.

Hver kollektion indeholder nogle 100% silke styles, hvor vi sammen med vores mest eksklusive leverandører har sourcet 100% silke vintage sarier. Det vil fremgå på både hangtags og carelabels på de styles, der med sikkerhed er lavet af silke. Prisen på disse styles vil differentiere sig fra vores sari-kollektion, hvor kompositionen ikke kan defineres.

Are you in the right place?

Please select your shop

Denmark