OM SISSEL EDELBO

Historien om SISSEL EDELBO udspringer af en dyb fascination af den indiske kultur, håndværkstraditioner, kreative teknikker og ikke mindst det overdådige udvalg af farver og tekstiler. Med et holistisk mindset og en ambition om at forene respekt for mennesker og materialer arbejder vi ud fra en tilgang, der afspejler vores værdier og måde at skabe på. Hver sæson bygger vi videre på vores vision, hvor upcycling af vintage tekstiler går hånd i hånd med økologiske materialer, ofte dekoreret med detaljerigt håndværk.

Vi ser os selv som værende pionerer inden for upcycling af vintage sarier og vintage blankets, og det er noget, vi er ekstremt stolte af. I mere end 20 år har vi arbejdet med traditionelle indiske tekstiler og videreført deres unikke historie. Gennem årene har vi udvidet vores materialevalg til at omfatte genanvendte og økologiske tekstiler. Vi forvandler materialerne til tidløse designs, der kan bruges sæson efter sæson, og hvor respekten for materialernes historie er en vigtig del af processen – helt fra udvælgelsen til den færdige style.

The Story Continues.