Vores materialer

Genanvendelige materialer

Siden SISSEL EDELBO blev grundlagt i 2004, har ansvarlig mode været vores fundament.
Vi søger altid aktivt efter nye ansvarlige materialer og processer, der fremmer vores vision om at udlede mindst muligt CO2. Vores kollektioner er et vidnesbyrd om denne indsats, idet vi integrerer genbrugs- og overskudsmaterialer som en essentiel del af vores designæstetik.

Gennem vores arbejde med leftover materialer – også kaldet 'deadstock' fra vores leverandører, omdanner vi overskudsmaterialer til limited-edition styles. Denne tilgang er ikke kun et symbol på vores dybe respekt for jordens ressourcer men også en manifestation af vores engagement i at mindske spild og overforbrug.

Med tiden har vi udvidet vores palette af flere leftover materialer til at omfatte forskellige kvaliteter af restprodukter. Hver enkelt rest bliver nøje udvalgt og omdannet til styles med dybde og mening, hvilket afspejler den kærlighed, der er indlejret i hvert design, vi skaber.

Vintage silke sarier

Silke sarier har en lang forhistorie og blev oprindeligt brugt ved forskellige ceremonier i Indien. Den specifikke væveteknik gør stoffet blødt og åndbart.De traditionelle silke sarier er blevet båret af indiske kvinder gennem årtier, og vi ønsker at give disse eksklusive tekstiler nyt liv med vores forståelse for æstetik. De genanvendte silke sarier i vores kollektioner har sin begyndelse i Indiens skatkamre af genbrugstekstiler. Hver silke sari er omhyggeligt håndplukket af vores stifter Jeanne Sissel Thomsen, hvilket gør hver style til noget helt unikt med sit eget særegne mønster og farvespil. Hver enkelt har sin egen historie og tilfører vores styles et særligt og unikt præg.

Vintage sarier

Vintage sarier var den oprindelige inspirationskilde for SISSEL EDELBO for to årtier siden, og er fortsat et kerneelement i vores kollektioner i dag. En sari er den traditionelle kvindelige indiske beklædningsgenstand, som indiske kvinder vikler om deres krop til både hverdag og fest.

I SISSEL EDELBO hylder vi sarien gennem vores evige arbejde med nyfortolkede designs i genanvendte sarier. Sarien anses for at være en af de ældste traditionelle beklædningsdele i verden. Vi elsker udfordringerne ved at arbejde med genanvendte materialer, og ser altid frem til at skulle håndplukke og udvælge sarier til vores nye kollektioner. Selvom vi har arbejdet med sarier siden 2004, er det altid lige spændende at gennemse de indsamlede bunker med sarier, der er sourcet fra hele Indien. De smukke prints er med til at definere en SISSEL EDELBO style, og vi har en helt særlig stil, som er karakteriseret ved de prints- og farver, der helt intuitivt taler til vores æstetik.

Genanvendte sarier spænder bredt, når det kommer til komposition. Da indiske sarier ikke kommer med et care label med materialesammensætning, kan vi ikke med garanti sige, hvad hver enkel sari er sammensat af. Sarierne kan variere fra et mix af bomuld, polyester, viskose til et mix med silke. Det betyder derfor, at vi, ved disse sarier, ikke har mulighed for at præcisere materialespecifikke informationer ved vores style-beskrivelser. Denne mangfoldighed i materialer gør hver sari til noget helt specielt, one-of-a-kind, med sit eget unikke print og farvekombination. Ligeledes er alle sarier blevet godkendt af vores kvalitetsteam, så vi sikrer, at de har den ønskede blødhed.

Kantha

Som et led i vores arbejde med indiske genbrugstekstiler, indtager vintage kantha en stor plads i vores kollektioner. 'Kantha' betyder 'repareret klæde' og refererer til traditionen om at skabe noget nyt af brugte, eksisterende tæpper.

Kantha er en traditionel broderimetode, der er populær blandt indiske kvinder. Traditionen er flere hundrede år gammel og giver gamle bomuldssarier nyt liv som kviltede tæpper, puder og tøj – helt i tråd med SISSEL EDELBOs kærlighed for vintage materialer. De genanvendte sarier lægges ovenpå hinanden og syes sammen i hånden, hvor de smukke sarier matches i lag og mønstre, før kantha-broderiet begynder. Kendetegnet for kantha er de ensartede, synlige sting, der omhyggeligt er syet i lige rækker eller dekorative mønstre. Hver kantha er one-of-a-kind med sit eget print og farvekombination.

Økologisk bomuld

Vi arbejder med økologisk bomuld af højeste kvalitet, som tilfører vores styles en unik naturlig åndbarhed. Bomuld er en af de mest anvendte fibre i tekstilproduktionen, og vores valg af økologisk bomuld frem for konventionel bomuld er en bevidst beslutning for at støtte en mere ansvarlig bomuldsdyrkning og reducere vores miljøpåvirkning. Ved at vælge økologisk bomuld undgår vi brugen af skadelige kemikalier og syntetisk gødning, hvilket ikke kun gavner miljøet, men også fremmer bedre arbejdsforhold for dem, der er involveret i bomuldsproduktionen.

Blanket wear

Vores Blanket Wear produkter afspejler vores kærlighed til slow fashion og det klassiske håndværk. I en harmoni mellem fortid og nutid forvandler vi håndbroderede tæpper til moderne styles. Bag vores Blanket Wear styles ligger en rig tradition af indisk håndværk.

Vi benytter både nyproduceret og vintage tæpper, der fremstår med traditionelle teknikker såsom suzani-broderi, cutwork og patchwork, udført af vores dygtige håndværkere i Indien. Teknikker som suzani-broderi og patchwork giver hvert enkelt design sin egen unikke karakter.

Suzani-broderi er et fint håndværk, hvor mønstre væves ind i stoffet, hvilket skaber smukke og unikke broderier, mens patchwork handler om at kombinere gamle restmaterialer på nye og inspirerende måder ved at sy dem i mønstre i hånden med forskellige teknikker. Vores Blanket Wear styles bliver løbende forfinet og fornyet, og hver sæson tilføjer vi nye fortolkninger af blanket styles, hver med sin egen unikke historie.

Are you in the right place?

Please select your shop

Denmark